Medicinalproducenten Pharma Nord sender lægemidler, vitaminer og kosttilskud ud til mere end 40 lande, ofte med fly. Derfor skal der være styr på de temperaturudsving, varerne udsættes for på vejen til kunden.
"Vi arbejder jo inden for produktgrupperne lægemidler, vitaminer og kosttilskud, og arbejder således med meget høje kvalitetsnormer i vores virksomhed. Derfor skal der også være styr på, hvordan produkterne kommer frem til kunden. Ved at anvende Combitherms termohætter, opnår vi endnu bedre sikkerhed for, at vores forsendelser overholder temperaturgrænserne under transporten," fortæller Claus Hansen, der er Supply Chain Manager og Økonomichef i Pharma Nord.
"Det handler faktisk ikke så meget om den tid, varen er i flyet, ombord på lastbilen eller midlertidigt opbevaret på et lager, for her er der generelt set styr på temperaturen. Det drejer sig i højere grad om de situationer, hvor vores produkter bliver flyttet fra fly til lager og tilbage igen i forbindelse med mellemlandinger. Det vil sige, når varerne står på paller på tarmac’en ved siden af flyet," fortsætter han.
For Claus Hansen er det således særdeles vigtigt, at ikke noget går galt under transporten. Firmaet sætter temperaturloggere både indvendigt og udvendigt på en palle. Indvendigt fordi det er den, som viser hvordan produktet er påvirket og udenfor for at kunne vurdere temperaturen i ”miljøet” omkring produkterne.
Målingerne fra temperaturloggerne kan analyseres på et dertil indrettet software, hvor det er muligt at følge temperaturudsvingene løbende. "For mig handler det om at temperaturen holdes stabilt og skulle ”miljø” temperaturen stige, så er det vigtigt, at produktets temperatur stiger så langsomt som muligt, når pallen eksempelvis står stille på tarmac’en mens de venter på at blive kørt på lager eller komme ombord på flyet. Derfor har vi undersøgt mulighederne, og fandt ud af, at Combitherm har de rette løsninger. Med nogle tilpasninger, fungerer produktet rigtigt for os," siger Claus Hansen.
"Både det indledende møde med Combitherm, samt ikke mindst også den efterfølgende dialog, om tilpasninger og justeringer til Pharma Nords behov, har været særdeles positiv. I dag har vi en rigtig god løsning, så varen når sikkert frem til kunden," tilføjer Claus Hansen. "Vi går ikke på kompromis med kvaliteten i vore produkter og vi skal til enhver tid bevare produkternes integritet og derfor skal transporten naturligvis også være i orden," siger han.
Hos Combitherm er det lige præcis denne type af opgaver, som firmaet gør en dyd ud af at håndtere. "Det er netop denne type specialopgaver, vi blandt andet er rigtigt stærke på, fordi vi kan tilpasse produktet til den præcise opgave," siger Morten Bro Petersen, Resale Sales Manager fra Combitherm.
Læs mere om fordelene ved termohætter
Pharma Nord er en af Europas førende virksomheder indenfor produkter med essentielle næringsstoffer. Medicinalproducenten udvikler, producerer og markedsfører kosttilskud og lægemidler med vægt på høj optagelighed, sikkerhed og dokumentation.
Vil du vide mere om termohætter?
Udfyld venligst formularen, så kontakter vi dig.