3. januar 2024 - kl. 10:00

De bedste vintermåtter i byggebranchen

Combitherms vintermåtter med HauCons eget logo på er udviklet til at beskytte byggeriet mod frost, regn, varme og sollys.

33 års samarbejde og konstant fokus på innovation har gjort Combitherms vintermåtter til den bedste løsning i branchen.

Virksomheden HauCon i Lystrup er leverandør af et bredt udvalg af produkter og løsninger til entreprenører og byggebranchen. Et særligt vigtigt produkt om vinteren er deres termomåtter - også kaldet vintermåtter - som de har købt hos Combitherm igennem 33 år.

Combitherm producerer vintermåtterne, og det er ifølge Haucons salgschef, Jakob Knudsen, et essentielt produkt i de kolde måneder. Frisk beton der ikke er hærdet færdigt, må nemlig ikke fryse eller blive udsat for store temperatursvingninger, og derfor er der rift om måtterne og deres egenskaber især i vintersæsonen.

Jakob Knudsen, salgschef i HauCon, er meget tilfreds med produktet og samarbejdet omkring vintermåtterne.

“Vi er meget glade for at samarbejde med Combitherm. Det er et innovativt firma med miljørigtige produkter og stort fokus på bæredygtighed. De lytter til os og tager altid godt imod os. Combitherm har løbende videreudviklet på deres produkt og er dermed på forkant i markedet,” fortæller Jakob Knudsen fra HauCon.

Hvorfor har I netop Combitherms vintermåtter i jeres sortiment?

“Det er de bedste på markedet. Vintermåtterne er blevet videreudviklet gennem årene, og derfor har produktet i dag mange fordele, som vi ikke kan finde andre steder. De er bedre isoleret og selve isoleringen er fikseret til folien, så de både kan bruges vandret og lodret uden problemer. Combitherms vintermåtter er også de mest miljørigtige, da de har en lang levetid og kan genbruges. Selv hvis der opstår huller i, kan de lappes med gaffatape, hvilket gør, at der ikke kommer vand ind i måtterne. Det er ikke et sted, hvor det kan betale sig at spare, for vi skal have det bedste produkt – og vintermåtterne fra Combitherm er det bedste produkt!”.

Hvorfor er det vigtigt, at I kan tilbyde termo vintermåtter til jeres kunder?

“Det er et nødvendigt produkt. Alle de store entreprenører skal bruge det, da vintermåtternes høje isoleringsevne reducerer risikoen for udtørring og revnedannelser, hvis der er store temperaturforskelle. Vi sælger flest om vinteren, men om sommeren er det også relevant, når der kan være store temperaturforskelle. Det er et kvalitetsprodukt, som vi er glade for. Vi har også fået lov til at have vores eget logo på vintermåtterne og det er en god reklame, da måtterne kan ses mange steder - især om vinteren selvfølgelig,” siger salgschef Jakob Knudsen.

Vintermåtterne fra Combitherm bliver brugt til afdækning af nystøbte fundamenter og andre former for mure-, støbe- og jordarbejde. De sørger for at arbejdet kan fortsætte, selv når frosten driller.

Måtterne er udviklet til at beskytte mod frost, regn, varme og sollys. Vintermåtterne består af en stærk flerlagskonstruktion bestående af en effektiv isolering med 78% genbrugsfibre og en folie, der består af 30% genanvendt plast. Vintermåtterne er desuden 100% gift- og støvfri, så værnemidler ikke er nødvendige.

 

Læs mere om fordelene ved vintermåtter

 

 

Foto øverst: Combitherms vintermåtter med HauCons eget logo på er udviklet til at beskytte byggeriet mod frost, regn, varme og sollys.

Foto nederst: Vintermåtterne benyttes oftest til afdækning af nystøbte fundamenter og andre former for mure-, støbe- og jordarbejde. Her er måtterne brugt på et fodboldstadion, hvor man vil undgå frost i jorden inden en Europa Cup kamp. 

Logo HauCon

Hent case study

Her kan du downloade case study om brugen af vintermåtter hos HauCon A/S.

Download pdf

Vil du vide mere om vintermåtter?

Udfyld venligst formularen, så kontakter vi dig.

Jens Elisius Christensen
Giv mig et ring, jeg er klar til at hjælpe dig... Jens Elisius Christensen Head of Sales