28. januar 2021 - kl. 12:00

Isolerende betonmåtter holder varmen på betonelementer

Isolerende betonmåtter fra Combitherm holder varmen på betonelementerne hos Gandrup Element A/S

At støbe betonelementer er en avanceret teknologisk og kemisk proces, der skal styres ned i mindste detalje for at opnå den rette kvalitet. Teknikken mestrer man til fulde hos Gandrup Element A/S, hvor man sammen med Combitherm har optimeret hærdeprocessen.

Betonelementer kan ikke klare kulden

Når betonelementproducenten Gandrup Element A/S i Nordjylland producerer elementer, er det ekstremt vigtigt, at betonen hærder op på den rigtige måde. Når betonelementet kommer ud af formen, skal det hærde, og hærdeprocessen gør, at elementet udvikler varme. Men hvis elementet køler for hurtigt ned, eksempelvis hvis det køres direkte ud i vinterkulden, så går det galt, og elementet opnår måske ikke den nødvendige styrke, og der kan opstå revner i overfladen. Derfor skal det sikres, at elementer hærder og køler rigtigt ned. Det sker ved at styre nedkølingen, og dermed hærdeprocessen i hele forløbet, således at elementet opnår den rette kvalitet og styrke.

Isolerende betonmåtte er løsningen

Derfor har Gandrup Element A/S allieret sig med Combitherm. Her har man den rigtige løsning, nemlig en særligt udviklet isolerende betonmåtte, der lægges hen over elementet, temperaturfølere lægges ind under, og følere er støbt ind i elementet. Måtten gør, at temperaturen ikke falder hurtigere, end den må, selvom elementet står udenfor.

”Vi har indtil videre tre betonmåtter af denne type, og erfaringerne har faktisk været gode, fordi måtterne er nemme at håndtere, og de sikrer, at der er styr på temperaturforløbet. Det kan vi let se på de målinger, vi hele tiden foretager”, siger kvalitetschef Peter Lundquist hos Gandrup Element A/S. Han tilføjer, at han på målingerne kan se, at kernetemperaturen i elementet og temperaturen i overfladen under måtten følges rigtigt pænt ad, og det betyder, at elementet hærder og køler i det rigtige tempo.

Kvaliteten i betonelementer opretholdes

Og han suppleres af kollegaen Ernst Enevold Nielsen, der er produktionsleder på den store fabrik: ”Combitherm kom egentligt selv med ideen til at prøve deres produkter. Og vi havde faktisk lidt bøvl med de gamle måtter, vi brugte, fordi de var tunge og svære at håndtere. Sådan er det ikke længere. Betonmåtterne fra Combitherm passer i størrelsen og er tilpasset vores behov, så det fungerer rigtig fint. Det vigtige for os er, at vi kan holde den rigtige kvalitet i betonelementet, og at det ikke er for besværligt at have med at gøre”, siger han.

 

Læs mere om fordelene ved betonmåtter

 

Om Gandrup Element A/S

Gandrup Element A/S ligger i byen af samme navn lige nord for Limfjorden og beskæftiger omkring 120 medarbejdere. Firmaet er totalleverandør af råhuse. Gennem mere end 45 års erfaring og aktiv udvikling har firmaet oparbejdet ekspertise inden for beton- og letbetonelementer af enhver art - uanset et projekts størrelse eller specielle udformning. Totalløsninger er eksempelvis et komplet færdigmonteret råhus, der kan bestå af alt fra kælder til tag - herunder facadeelementer, væg- og sandwichelementer, dæk, altaner, trapper, søjler, bjælker etc.

 

Foto øverst: Her er det produktionsleder Ernst Enevold Nielsen, der lægger betonmåtten fra Combitherm hen over et element, der skal hærde. Foto: Torben Sigh.

Hent case study

Her kan du downloade case study om betonmåtter ved Gandrup Element.

Download pdf

Vil du vide mere om betonmåtter?

Udfyld venligst formularen, så kontakter vi dig.

Jens Elisius Christensen
Giv mig et ring, jeg er klar til at hjælpe dig... Jens Elisius Christensen Head of Sales