18. november 2021 - kl. 12:00

Stærkere, bæredygtige vintermåtter med ny produktionsteknologi

Med en større investering i ny produktionsteknologi tilbyder Combitherm nu endnu stærkere, og mere bæredygtige vintermåtter

Hos Combitherm udvikler man konstant på kvalitet og koncepter. Med en større investering i ny produktionsteknologi, tilbyder firmaet nu endnu stærkere, og mere bæredygtige vintermåtter med isolering af fibre fra plastflasker.

Byggesektoren kræver i stigende grad fokus på bæredygtighed og ikke mindst dokumentation for det, og i takt med at krav fra bygherrer og byggereglement tikker ind, så kommer det også til at gælde faktorer uden om selve bygningen. Det handler både om processer og om de materialer, der indgår i processen.

Med helt fremme

Således gælder det også vintermåtterne, og her har Combitherm med en millioninvestering bragt sig helt i front. Der har altid været et element af bæredygtighed i firmaets vintermåtter, men det er med investeringen i en ny produktionslinje blevet endnu tydeligere. Således fremstiller man i dag vintermåtter med en genanvendelse på 78 % i den isolering, der indgår i produktet. Således består 78% af isoleringsmaterialet af fibre fra granulerede plastflasker, som indgår i den Polywool®️, der danner det isolerende lag i vintermåtten.

Kraftigere folie

Ikke nok med det. En betydeligt kraftigere folie ligger udenom, og folien punktsvejses sammen med isoleringen. En stærk og holdbar løsning, som også rummer 25% genanvendelse i den anvendte folie.
"Man kan sige, at vi lever meget godt op til vort navn Combitherm, for vi kombinerer vores viden og erfaring på termo-området med den nyeste udvikling og teknologi, og det er jo netop hvad byggeriet har brug for, på grund af de stigende krav til dokumentation," siger KAM Morten Spangtoft Hansen, der tilføjer at firmaet selvfølgelig har udarbejdet EPD’er på sine produkter.

Det er gennemtænkt

Holdbarheden og slidstyrken i de nye vintermåtter betyder desuden, at de kan anvendes langt flere gange end det hidtil har været tilfældet. Også selvom de bliver udsat for en hårdhændet behandling:
"Vi har satset hårdt på, at vintermåtterne skal have en solid og stærk kvalitet, som gør, at den kan bruges igen og igen. Men når det er sagt, så har alle typer af vintermåtter en levetid, men her er den bare betydeligt længere," siger han.
En anden lille detalje er bittesmå ventilationshuller i hjørnerne, som er skjulte, så vand ikke kan trænge ind, men luften kan alligevel slippe ud. Luften i vintermåtten er med til at isolere. Men under transport skal luften kunne komme ud, hvilket reducerer transportomkostningerne, da de så fylder mindre.
"Det er en rigtig smart og vigtig detalje, for luften skal kunne komme ud uden at vandet kan trænge ind," siger han.

Et stærkt produkt

Med de nye topmoderne produktionsmetoder, en høj grad af bæredygtighed tænkt ind i produktet, og med vintermåtter med en isoleringsevne, der på alle måder lever op til de krav, der stilles i en moderne byggesektor, er Combitherm klar til at møde den efterspørgsel efter bæredygtige varme- og kuldeisolerende produkter, som byggeriet og relaterede brancher efterspørger.

 

Find mere info om Combitherms termo vintermåtter

Vil du vide mere om termo vintermåtter?

Udfyld venligst formularen, så kontakter vi dig.

Jens Elisius Christensen
Giv mig et ring, jeg er klar til at hjælpe dig... Jens Elisius Christensen Head of Sales