Hos Combitherm arbejder vi løbende med at optimere vores processer og minimere vores påvirkning af miljøet. Derfor er vi stolte af nu at kunne sætte endnu et vigtigt punkt på listen: Combitherm er blevet ISO 14001-certificeret.
ISO 14001-certificeringen er en officiel anerkendelse af vores systematiske arbejde med miljøledelse og bæredygtighed. For os handler det dog ikke kun om selve certificeringen, men i høj grad om det kontinuerlige arbejde med at identificere forbedringer og gøre vores processer endnu mere effektive og miljøvenlige.
Vi ser certificeringen som et naturligt næste skridt i vores ambition om hele tiden at udvikle og forbedre vores organisation. Og arbejdet stopper naturligvis ikke her – vi fortsætter med at optimere vores processer, reducere vores ressourceforbrug og finde nye muligheder for at styrke vores miljøindsats.
Vi er stolte af resultatet og ser ISO 14001-certificeringen som et vigtigt fundament for vores fortsatte udvikling.